Tod’s sponsorerer afrensning af Colosseum

Featured image     Featured image

Fransk vask og strygning er det ikke helt, men det tenderer dog. Siden 2013 har forstøvet vand været midlet til en afrensning af Colosseums facade. Bid for bid – sektion for sektion – er en enorm stilladskonstruktion flyttet, og for hver flytning er endnu et stykke afrenset travertinfacade kommet til syne.
Igennem århundreder havde luftforurening og smog fået lov til at misfarve travertinens oprindelige lyse gyldne farve og danne gråsorte skorper bestående af først og fremmest kulpartikler og mikrokrystallinsk gips. Vibrationer fra undergrundens metrobyggeri af linje C tæt ved Colosseum har heller ikke gjort bevaringssituationen bedre – mindre bygningsfragmenter begyndte at falde ned – hvorfor en kæmpe økonomisk donation fra det italienske firma Tod’s kun kunne modtages med kyshånd.
På stilladserne har konservatorerne først forseglet jernankre med lak, sådan at jernet kunne tåle al det forstøvede vand. Dernæst er der tændt for de hundredvis af dyser, som har forstøvet vandet, og når de gråsorte gipsskorper har været tilpas opløste, er der blevet skrubbet med stive nylonbørster. Således er de gråsorte gipsskorper forenklet fortalt opløst og vasket væk, mens ædelpatinaens gyldne farvespil er blevet bevaret.
Der vil stadig være stilladser en tid endnu, inden afrensningen og restaureringen er helt afsluttet – alle de konstruktive detaljer gennemgås og repareres også – men allerede nu får man et ganske andet og rent indtryk af denne unikke arena. Og sådan kan penge tjent på sko, tasker og accessories med et pift afslappet, italiensk jetset-dekadence altså også bruges i kulturens interesse og dens bevaring.

Featured image     Featured image


2 thoughts on “Tod’s sponsorerer afrensning af Colosseum

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s