Vandretur på Den Aureliske Mur

Featured image     Featured image

En gåtur på toppen af Den Aurelianske Mur er en mulighed, hvis man har lyst. Det kræver blot et besøg på Museo delle Mura, hvorfra der gives videre adgang til en kortere strækning af den antikke ringmur.
Den Aurelianske Mur, der omkranser Roms historiske centrum er et af de mest markante bygningsværker i byen. Før denne mur havde Rom den såkaldte Serviske Mur, der er bygget i tuf-sten, og som blev opført i 500-tallet f.Kr. Den omkransede Roms syv høje og var omkring 7 km lang. Længe vurderede kejserne, at Rom ikke havde behov for yderligere forsvarsværker, men den forsigtige kejser Aurelian frygtede barbarernes angreb, hvorfor han i 271 e.Kr. besluttede, at en ny ringmur skulle opføres. Muren blev bygget på blot fire år; knap 19 km lang og med 14 porte og bygget i teglsten.
Siden opførelsen er Den Aurelianske Mur løbende blevet både restaureret og bygget om, og i dag er 12 km af muren fortsat bevaret. Nogle historikere fortolker opførelsen af denne mur som et tegn på svaghed og ikke på storhed, men alt andet lige gør muren forsat indtryk i kraft af sin længde, højde og massive konstruktion.
Alle disse facetter af forsvarsværkernes historie formidles på det seværdige museum; Museo delle Mura, der ligger på Via di Porta San Sebastiano, 18. Der er gratis adgang, og museet er åbent tirsdag til søndag 9-14. Ud over muligheden for at spadsere på Den Aurelianske Mur, kan man også nyde udsigten fra toppen af Porta San Sebastiano, hvorfra der kan ses langt ud over den landskabelige Campagna di Roma.

Featured image     Featured image


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s