En Samling af de skjøneste af de mange Maleriske Partier af Rom og Omegnen

Featured image     Featured image

”Jeg har det Forsæt at vil giøre en Samling af de skjøneste af de mange Maleriske Partier af Rom og Omegnen, […], jeg har alt henved en halv snes smaae Skizer færdige som alle ere malte færdige paa Stedet efter Naturen, jeg indskrænker mig især paa Architectoniske Ting, den største Nøyagtighed i Farver, Form og linier søger jeg at iagttage […]”.

Sådan skrev den unge maler Christoffer W. Eckersberg i et brev dateret den 23. juli 1814 til hans noget ældre ven, kobberstikkeren J. F. Clemens. Eckersberg boede i årene 1813-16 i Rom som led i sin studierejse og uddannelse som historiemaler. Årene i Rom blev meget stimulerende for Eckersberg, som dér i særlig grad udnyttede sine evner til at registrere omverdenen på lærred og papir. Som noget nyt satte Eckersberg sig ud i byen Rom og omegn på sin feltstol med motiverne foran sig og malede derved friluftsmaleri, hvillet sidenhen kom til at danne skole hjemme i Danmark.

Der var store forventninger til Eckersberg, inden han tog til Rom. På Kunstakademiet gjorde man sig tanker om, at Eckersberg i Italien ville blive en slags malerkunstens Thorvaldsen. Prins Christian VIII, som havde godkendt, at Eckersberg fik sit rejsestipendium, skrev til Thorvaldsen og bad ham hjælpe Eckersberg på ”rette vej”: ”Italien skal uddanne ham til at blive en Prydelse for Fædrenelandet, og De ville lede ham paa hans Vej i Konstens sande Hjem.” Eckersberg kunne ikke bare selv bestemme, flere holdt øje med ham undervejs og han måtte leve op til mange forventninger.

Malerierne fra Rom betragtes af kunsthistorikere som ”de mest sande” af Eckersbergs billeder, men faktisk har Eckersberg snydt en kende og manipuleret nogle af motiverne ved at anvende de mest optimale vinkler og perspektiver. Eksempelvis er det kendte maleri ”Udsigt gennem tre af de nordvestlige buer i Colosseums tredje stokværk” således en konstruktion stykket sammen af tre udsigter. Når Eckersberg sad foran den bue, som blev maleriet midterste bue, kunne han rigtignok se baggrundsmotivet i denne. Men for at se de to andre udsigter, måtte han flytte sig henholdsvis lidt længere mod venstre og noget længere mod højre for at få baggrundsmotiverne på plads. Maleriet er således ikke en minutiøs skildring af den virkelighed, som fandtes i cirka 1815, hvor maleriet blev til, men nu en leg med museumsgæstens sanser.

Statens Museum for Kunst i København har netop åbnet udstillingen ” En smuk løgn – Eckersberg”, hvor fokus er rettet mod denne optimering af de romerske (og andre senere) motiver. De udstillede malerier er dels museets egne samt indlån fra bl.a. National Gallery of Art, Washington og Hamburger Kunsthalle. Udstillingen varer til 24. januar 2016. Bemærk i øvrigt at ikke alle af Statens Museum for Kunsts Eckersberg-malerier fra Rom har fundet vej til særudstillingen; fire malerier er fortsat i den permanente udstilling, og de er absolut også værd at se.

 

Featured image     Featured image

De her fire ledsagende malerier er:

“Udsigt gennem tre buer i Colosseums tredje stokværk”, 1815. Maleriet tilhører Statens Museum for Kunst, og i den venstre bue ses Konstantins basilika på Forum Romanum, i den midterste bue ses Torre delle Milizie bag Trajans marked og i den højre bue ses kirken San Pietro in Vincoli.

“Parti ved Cloaca Maxima”, 1814. Maleriet tilhører National Gallery Of Art, Washington, og motivet er ved Piazza Bocca dei Verita med Janus-buen og kirken San Giorgio in Velabro.

“Marmortrappen, som fører op til kirken Santa Maria in Aracoeli”, 1814-16. Maleriet tilhører Statens Museum for Kunst, og motivet af trappen og kirken ligner fortsat, men bygningerne til venstre er forsvundet til fordel for Vittorio Emmanuele-monumentet i kold, hvid marmor

“Den såkaldte Raphaels Villa i Villa Borgheses Have i Rom”, 1814-16. Maleriet tilhører Hamburger Kunsthalle, og det forestiller Casa Cenci; portnerboligen i Villa Borghese-haven.


One thought on “En Samling af de skjøneste af de mange Maleriske Partier af Rom og Omegnen

  1. Meget fin gennemgang af romersk kunst mm. Man får lyst til at tage derned igen! Tak for mailen.

    Da jeg havde været pensioneret i 16 år, fik jeg uansøgt et legat på 12 000 kr. fra mit gamle fagforbund, Dansk told og skatteforbund. Pengene var øremærkede til en rejse til Rom.

    De havde ikke glemt mig!

    Så jeg fik 12 dejlige dage i Rom.

    Mange venlige hilsner

    Tove

    Fra: Rom set igennem mine briller [mailto:comment-reply@wordpress.com] Sendt: 11. oktober 2015 20:03 Til: tovekoed@mail.dk Emne: [Nyt indlæg] En Samling af de skjøneste af de mange Maleriske Partier af Rom og Omegnen

    Susanne posted: ” ”Jeg har det Forsæt at vil giøre en Samling af de skjøneste af de mange Maleriske Partier af Rom og Omegnen, […], jeg har alt henved en halv snes smaae Skizer færdige som alle ere malte færdige paa Stedet efter Naturen, jeg indskrænker mig især p”

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s