En pavelig fontæne i rione Borgo

Featured image     Featured image

Direktør Tommaso Bencivenga, Departementet for Kunst og Historie, fik midt i 1920’erne den tanke, at Roms gamle kvarterer hver især burde have en fontæne, der gav udtryk for det pågældende kvarters historie. Idéen blev forelagt byens overborgmester, og både han og byrådet var med på initiativet. Kunstnere og arkitekter blev efterfølgende indbudt til at deltage i konkurrencen vedrørende designet af de i alt ti fontæner. Det blev arkitekt og professor Pietro Lombardi, som vandt konkurrencen, og hans forslag til de ti fontæner blev straks efter omsat til virkelighed. Ni af fontænerne var på plads allerede i 1927, mens den tiende fontæne først blev etableret året efter grundet en gadeomlægning.
Én af Lombardis fontæner er placeret ved Porta Angelica, tæt ved den nordlige arm af Berninis kolonnade. Med en placering så nært det pavelige højsæde var det vel kun naturligt med en fontæne med pavelige tiaraer. De fire tiaraers Fontæne er designet som tre tiaraer, der er forbundet med St. Petersnøgler og ovenover igen er så den fjerde tiara. Fra grebet på hver af de seks nøgler falder en vandstråle ned i tre melonformede marmorkummer.
Og skal man hen og stå i kø for at komme ind i Peterskirken, kan det være meget godt at fylde sin vandflaske op netop ved denne fontæne.

Featured image


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s