De fire hoveders bro

Broen mellem Tiberøen og den venstre flodbred hedder Ponte Fabricio, men den kaldes også for Ponte dei Quattro Capi; de fire hoveders bro. Og bag dette kælenavn gemmer sig hele to fortællinger.

Den ene legende fortæller, at fire arkitekter i samarbejde skulle bygge broen, men mellem dem var så meget had, hvorfor de ustandseligt chikanerende hinanden. Denne dårlige og ikke-kristne opførsel kom paven for øre, hvorfor han besluttede, at de fire arkitekter efter veludført broarbejde skulle halshugges.

Den anden variation af årsagen til kælenavnet fortæller, at navnet skyldes de to piller med fire hoveder, som ses tæt på den venstre Tiber-bred. Hovederne på pillerne er Janus-hoveder, hvilket kan skyldes, at Janus, der normalt afbilledes med dobbelthoved, er vejenes og de vejfarendes gud, som her ser ud i de fire verdenshjørner.

Men ét er legender, noget andet er, at den reelle brobygger har sat sit navn på broen. Ponte Fabricio er Roms ældste bro, der stadig eksisterer i sin oprindelige form, og den blev bygget allerede i år 62 f.Kr. og har været i brug lige siden. Førhen var der en træbro på stedet, men denne brændte, hvorfor langt mere stabile materialer blev valgt til afløseren. Den nye bro blev konstrueret med to brede buer, der midt i flodløbet har en central pille. Kernen er i tuff, mens den øvre del er i tegl og travertin. Også bueslagene er kantet med travertinblokke, og øverst i disse to vestvendte og to østvendte bueslag har brobyggeren sat sit navn på latin: Lucius Fabricius, søn af Gaius, kurator af vejene, godkendte og fik denne bro bygget. Broen er sidenhen blevet restaureret af flere omgange, men det er nu alligevel temmelig imponerende, at den har stået i 2077 år og med Lucius Fabrius’ navn hugget ind i travertinen.

 


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s