Kalenderskifte

At lave en kalender, der præcis dækker et år, giver lidt problemer, da det “tropiske år” ikke er på 365 døgn, men på 365,24219878 døgn. Da den overskydende del siden oldtiden har været erkendt til at være et kvart døgn, indførte Julius Cæsar efter forslag af grækeren Sosigenes i år 46 f.Kr. den julianske kalender. Ifølge den julianske kalender skulle år delelige med tallet fire være skudår, dvs. indeholde 366 dage i stedet for normalt 365 dage. Det julianske år har derfor længden 365,25 dage.

Årslængden på 365,25 dage gjorde dog, at der i 1500-tallet var kommet en afvigelse på ca. 10 døgn. Dette problem blev løst i 1582, da pave Gregorius XIII indførte den gregorianske kalender. Samtidig med indførelsen af denne kalender blev datoen rettet med 10 dage. Den 4. oktober blev således efterfulgt af den 15. oktober.

Den gregorianske kalender har, ligesom den julianske, skudår hvert fjerde år, men til gengæld er år delelige med 100 ikke skudår. Dog er disse hele hundred år alligevel skudår, hvis de er delelige med 400. Denne sidste sjældne regel kom i anvendelse i år 2000, som derfor alligevel var skudår.

Denne beregningsmetode giver en årslængde på i snit 365,2425 dage, hvilket er meget tæt på det ønskede, og Gregorius XIII’s kalender giver kun en fejl på omkring tre dage på 10.000 år.

Den gregorianske kalender blev imidlertid indført af paven kort efter Luther og reformationen, så mange protestantiske og ortodokse lande og fyrstedømmer valgte først at indføre den nye kalender meget senere for ikke at give indrømmelser over for pavestolen. I Danmark blev den gregorianske kalender indført den 1. marts 1700 efter forarbejde af Ole Rømer. Man stoppede med brug af den julianske kalender den 18. februar og havde et spring frem i datorækken på 11 dage. I England indførtes den nye kalender i 1752. Året efter fulgte Sverige og Finland trop.

Selv om Sovjetunionen overgik fra den julianske kalender til den gregorianske kalender i 1918, benytter den russisk-ortodokse kirke fortsat den gamle julianske kalender, og derved fejres julen i Rusland senere end i Vesteuropa; omtrent på samme tidspunkt som vi fejrer Helligtrekonger.

Den lærde pave Gregorius XIII er begravet i Peterskirken. Hans sarkofag er placeret på bagsiden af den tredje pille på højre hånd, når man går frem gennem midterskibet mod alteret. Monumentet er skabt af Camillo Rusconi og viser den velsignende pave siddende foroven, og herunder sarkofagen flankeret af figurer for Loven til venstre og til højre Storslåetheden, der løfter sløret for sarkofagens udsmykning, der viser netop en afbildning af indførelsen af den nye kalender i 1582, hvor man fik styr på kalenderåret i forhold til det astronomiske år.

 

 


2 thoughts on “Kalenderskifte

  1. Kære Susanne,
    Tak for alle dine gode og spændende historier på bloggen.
    Og godt nyt SKUD-år – deleligt med 4, men ikke med 100 eller 400 !!
    Hilsen Eva

    Like

    1. Kære Eva
      Tak for din kommentar. Og ja, næste gang der skal springes et skudår over bliver ikke i vores tid!
      Også godt nytår til dig og gemalen.
      Mvh Susanne

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s