Magtspil i tegneserieform

 

Et magtspil mellem pave Innocens IV og den tysk-romerske kejser Frederik II udspillede sig i midten af 1200-tallet. Hvem af de to var højst placeret hierarkisk. Paven var ikke i tvivl om, at han – i kirkens absolutte topposition – også var øverst i den interne strid med kejseren. For at bevise sin overhøjhed lod han San Silvesto-kapellet ved kirken Santo Quattro Coronati opføre og bekostede også fresko-udsmykningen, der som en anden tegneserie fortæller historien om kejser Konstantins omvendelse til kristendommen.
Står man i den indre atriumgården foran kirken hovedindgang, er der i bygningen til højre en mindre dør ind til et lille forrum. Til venstre i forrummet er en lille glug med tremmer, hvor man hos nonnen og mod et passende beløb kan låne nøglen til San Silvesto-kapellet, hvis indgang er til højre i forrummet.
Historien om kejser Konstantins omvendelse til kristendommen starter på væggen over indgangsdøren. I første scene ses Konstantin, der er plaget af spedalskhed. Han kan kun helbredes, såfremt han bader i frisk blod fra små børn, men en gruppe mødre bønfalder kejseren om at skåne deres børns liv. I næste scene er kejseren sengeliggende og meget medtaget af sin sygdom. I en drøm ser kejseren de to apostle, Peter og Paulus, der siger, at kejseren skal opsøge pave Silvester. Tre budbringere sendes dernæst afsted til pavens eremitbolig i Etrurien. Da paven hører om kejserens alvorlige tilstand, bryder ham straks op og rider til Rom. Paven fremviser billeder af de to apostle, som kejseren straks genkeder fra sin drøm. Og derfor lader kejseren sig omvende og bliver døbt. Paven forestår dåben, mens hoffolk står klar med kejserens klæder og krone. I det næste sceneri sidder den helbredte Konstantin på sin trone og rækker pavekronen og en parasol frem mod paven, mens en menneskeflok overværer sceneriet fra byens mure. I fortællingens næste scene rider Silvester ud i procession, mens den gående Konstantin fører pavens hest frem ved tøjlerne. Kejseren er således underlagt paven i deres interne magtbalance, og magten over Rom er overgivet til paven. I de to sidste scener ser man, at paven genopliver en vild tyr; et mirakel, der får tilskuerne til også at omvende sig til den kristne tro, og endelig ses i det sidste sceneri den kejserlige moder, Helena, der finder Kristi kors på Golgata.
Hvorvidt Frederik II med egne øjne har oplevet kapellets smukke fresker vides ikke, hvilket egentlig også er underordnet. Men ét er sikkert i dag; fresko-udsmykningen er værd at opleve grundet deres mange detaljer, friskhed i farverne og den fine tegneserieagtige fortælling om pavedømmets politisk-verdslige magtkrav. Og den bagved liggende idé om paven som arving til det romerske imperium; en idé, der kom til at påvirke forløbet af Europas historie i middelalderen.

 


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s