Il Quattro fontane

Fontænerne, der tilsammen hedder Il Quattrro Fontane og befinder sig på hushjørnerne i krydset mellem Via delle Quattro Fontane og Via del Quirinal, er nyligt blevet restaureret. Fortidens ophobning af smuds og sorte gipsskorper er væk, og fontænerne fremstår atter med bjergarternes og pudsens naturlige farvespil. Det er uundgåeligt at smuds aflejres på opadvendte flader, men gipsskorper kan også dannes, idet kuldioxid fra atmosfæren kan gå i forbindelse med kalcium fra bjergarten og danne gips. Samtidig med gipsdannelsen bindes også kulstof, der så farver gipsskorperne sorte. Hvor regnvand med jævne mellemrum kan bortvaske gipsskorperne forsvinder de i samme takt, som de dannes. Men er der regnskygge har gipsdannelsen så at sige frit spil, og den sorte gipsdannelse kan forløbe stille og roligt. Derved forandres udtrykket, hvilket ofte kaldes for tidens tand.

To af fontænerne er udsmykket med kvindeskulpturer. Heraf er den ene Styrken, som liggende under en palme er flankeret af en gås og en løve, der udspyr fontænens vandstråle. I øvrigt er hovedet på Styrken udskiftet på et tidspunkt, og palmen er en senere tilføjelse udført i stuk, som i høj grad også kan danne sorte gipsskorper. Den anden kvindefigur er henslængt og halvt sovende en allegori for Troskab. Troskabet eller måske snarere trofastheden er udtrykt med en hund, hvilket er et ganske usædvanligt symbol. Men i fontænen er også andre symboler, nemlig de tre pærer i hendes venstre hånd og de tre bjergtoppe, som hun læner sig op ad. Begge symboler er allegorier for pave Sixtus V, og de, som kender til denne form for symbolik kan da aflæse, hvilken pave der stod bag fontænernes oprindelige opførelse.

Og nu efter restaureringen af de fire fontæner, hvor smuds og gipsskorper er fjernet, ser man meget lettere end før de fine detaljer i travertinens udhugninger, særligt når solens stråler spiller hen over overfladen.

 


2 thoughts on “Il Quattro fontane

  1. Stor tak for gode oplysninger om Quattro Fontane. Imidlertid undrer det mig lidt, at der er udtrykt, at en hund skulle være et usædvanligt symbol på troskab. – På de danske guldaldermalerier er en ‘patriark’ ofte afbildet med sin ‘trofaste hund’, hvor der ofte henvises til hunden som symbolet på trofasthed.

    Like

    1. Min kilde til, at hunden er usædvanlig er bogen H.V. Morton: “Roms fontæner”, og du har helt ret i,Kirsten, at en hund ofte ses i danske malerier både fra guldalderen, men også fra renæssancen. Hunden ses også i danske renæssance gravmæler, men da i reglen som kvindens trofaste ven, eksempelvis Birgitte Gøye i Herlufholm kirke. Det usædvanlige ved hunden i fontænen i Rom, tror jeg, skal ses som, at hunden i skulpturel sammenhæng i fontæner er usædvanlig i Rom. I denne sammenhæng er eksempelvis løven jo helt anderledes repræsenteret.

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s