Jordskælvsskader

Italien befinder sig i et jordskorpemæssigt ustabilt område og er på alle sider omgivet af sammenstødszoner mellem forskellige geologiske plader i jordskorpen. Landet er derfor under stadig og fortsat omformning. Disse forkastnings-og foldningsdannelser, ofte ledsaget af jordskælv, er udbredte over det meste af landet, og Rom går ikke ram forbi.
Den seismiske aktivitet i Rom er dog lav set i en italiensk sammenhæng, men siden 461 f. Kr. er der alligevel bemærket over 60 jordskælv med en styrke på over 4 på Mercalliskalaen. 11 jordskælv har endda haft en styrke på 7-8 (Mercalliskalaen defineres ifølge GEUS således: 4: Føles af de fleste og døre/vinduer knager. 7: Skade på middelgode bygninger. 8. Møbler vælter).
Gennem historiske kilder er der rapporteret om bygningsmæssige skader rundt om i Rom i forbindelse med 27 jordskælv. Og flere gange er Colosseum blevet ramt. Uheldigvis blev Colosseum opført på kanten af et sumpet område. Således er den nordlige halvdel af bygningen placeret på mere fast grund, mens den sydlige halvdel blev placeret, hvor der tidligere have været en sø i forbindelse med Neros palads, det såkaldte Domus Aurea.
I år 442 blev Colosseum markant beskadiget af jordskælv. Den ydre mur styrtede sammen mod syd og sydøst. Og mangler fortsat. Dog kan man i belægningen mod sydøst se, hvor ydermurens piller har stået, og den østlige indgang er markeret med nye søjlebaser. Heldigvis har ydermuren mod nord og nordvest klaret sig langt bedre, men der ses alligevel skader; selvfølgelig særligt mod enderne. Derfor er der bygget store og markante støttemure i tegl i begge ender af ydermuren, og flere af åbningerne måtte ydermere mures til; ganske enkelt for at fastholde konstruktionen i position. Mod nordøst er pave Pius VII, der i 1807 lod støttemuren opføre og lader man blikket glide opefter på de teglmursudfyldte åbninger, kan man se, hvordan forskydninger og sætninger i bueslagene er fastholdt til påmindelse om jordskælvene.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s