Ponte Sisto

 

I året 792 brød broen Pons Aurelius sammen grundet store og voldsomme vandmængder i Tiberen, men alt blev dog ikke revet væk af vandmasserne. Fundamenterne blev stående og var nok til, at en ny bro i anledning af jubelåret i 1475 kunne etableres på den ruinerede bros fundamenter. Det var pave Sixtus IV Della Rovere, der lod den ny bro opføre. Og med tanke på nye oversvømmelser fik broen en særlig konstruktion, nemlig et stort cirkulært hul midtfor, således at vandstanden kunne reguleres, når Tiberen atter ville gå over sine bredder.

Efter paven blev den nye bro navngivet Ponte Sisto, og helt frem til slutningen af 1800-tallet var Ponte Sisto den eneste bro over Tiberen mellem Tiberøen i syd og Ponte Sant’Angelo i nord, hvilket betød, at broen var meget vigtigt for infrastrukturen; både handelsmæssigt for Trastevere-kvarteret og for valfartende pilgrimme. I forbindelse med reguleringen af Tiberen i 1870’erne, hvor Lungotevere-murene blev opført, blev broen med det kendetegnende cirkulære hul desuden udstyret med fortove af støbejern. Disse blev dog atter fjernet, forud for jubelåret i 2000. Og siden da har Ponte Sisto været forbeholdt fodgængere.

I øvrigt er der flere anekdoter tilknyttet økonomien bag broen; nemlig at paven måtte sælge ud af sin private kunstsamling, men også at en del af midlerne til brobygningen kom fra beskatning af byens prostituerede. Men nu kan man blot slentre over broen uden at tænke på brobyggeriets finansiering og nyde den skønne udsigt hen over Tiberens i reglen roligt flydende vande.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s