Verdensarv

Unesco Rom

I 1980 blev Rom udpeget som verdensarv og kom dermed på UNESCOs prestigefyldte World Heritage List.

UNESCO er en forkortelse for United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization og er således FN’s organisation for uddannelse, videnskab, kultur og senest også kommunikation. Hovedkvarteret er beliggende i Paris, og organisationen blev oprettet i 1945 med det mål, at fremme samarbejdet mellem verdenens nationer indenfor disse specifikke områder. I 1972 blev Verdensarvskonventionen vedtaget, og dens mål er at beskytte verdens enestående kultur- og naturarv. Arv, der har universel værdi for hele menneskeheden. Konkret er dette udmøntet i Verdensarvlisten – World Heritage List – der er en liste over steder, byer, bygninger, monumenter og lignende af enestående værdi. Optagelse på Verdensarvlisten er betinget af myndighedernes beskyttelse, vedligeholdelse samt eventuel restaurering af de pågældende lokaliteter, og der føres løbende tilsyn med stederne for at sikre, at den enkelte lokalitet fortsat kan betragtes som verdensarv.

Roms status som verdensarv er unik, da det samlede territorium er beliggende i to suveræne stater. Verdensarven omfatter således hele det historiske centrum af Rom inden for Den aurelianske Bymur samt Vatikanet, pavestolens ekstraterritoriale besiddelser og kirken San Paolo Fuori le Mura. Argumentationen for Roms optagelse på verdensarvslisten skyldes mange faktorer; her i blandt de enestående arkæologiske områder, der er integreret i den nutidige bystruktur, at Rom var hovedstad i såvel den romerske republik, ligesom i det romerske imperium, og fra det fjerde århundrede blev byen hovedstad i hele den kristne verden. Det kristne Rom blev skabt i ​​den antikke, ruinerede by, hvor mellemrum blev genbrugt, og bygninger blev opført af de allerede eksisterende materialer. Paverne regulerede byen og opførte mængder af kirker, som blev til mesterværker fra renæssancen og barokken.

Siden grundlæggelsen har Rom således løbende været forbundet med menneskehedens historie. Først som hovedstad i et imperium, der dominerede Middelhavsområdet og det vestlige Europa igennem mange århundreder og dernæst som det åndelige hovedsæde i den kristne verden. Byen er derved præget af en kompleks lagdeling, rummer nogle af de vigtigste kunstneriske bygningsværker i menneskehedens historie og har samtidig været i konstant forandring.

Siden 1800-tallet har man ydermere ført en bevidst politik for at beskytte byens monumentale og arkæologiske arv. Bevaringsarbejdet har desuden gradvist flyttet sig fra beskyttelse af individuelle monumenter til hele historiske strukturer i byen, hvilket har medført regulativer til bevaring af hele byområder. Roms status som verdensarv har siden 1980 ydermere været med til effektivt at sikre, at byens unikke autenticitet bevares, samtidig med at Rom også betragtes som en hovedstad, der aktivt skal udvikles.

 


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s