Mozart til påskemesse

Vidunderbarnet Wolfgang Amadeus Mozart begyndte, da han var blot 6 år gammel, at rejse rundt i Europa sammen med sin far for at give koncerter hos fyrster, grever og kongelige. Som et af historiens allerstørste musikalske genier blev vidunderbarnets ry hurtig spredt, og i 1770, da den unge Mozart var 14 år, gik turen til Italien og Rom. Onsdag før påske var far og søn i Det Sixtinske Kapel, hvor de hørte den italienske komponist Gregorio Allegri’s korværk ”Miserere mei, Deus”.  Dette helt særlige værk var komponeret i 1630’erne og måtte kun opføres i Det Sixtinske Kapel og var beregnet kun til gudstjenesten i skumringstimen om onsdagen før påske og igen til gudstjenesten sammesteds langfredag. Værket blev skrevet til to kor på henholdsvis fem og fire stemmer, hvor det ene kor synger en simpel version af den oprindelige Miserere-messe, mens det andet kor synger en ornamenteret kommentar til dette. Renæssanceværket var således i 1770 omgæret med meget mystik, og det var absolut forbudt at skrive noget som helst ned, hvilket kunne straffes med pavelig bandlysning.

Trods dette forbud lyttede den unge Mozart grundigt til korværket, og senere samme dag skrev han hele værket ned alene ud fra hukommelsen. Langfredag vendte far og søn tilbage til kapellet med noderne skjult i en hat, lyttede igen, hvorefter den musikalske dreng foretog enkelte mindre korrektioner. Året efter fik Mozart udgivet værket i London, og pave Clement XIV valgte ikke at bandlyse drengen, men erkendte i stedet hans musikalske geni og tildelt ham en fornem orden. Og sidenhen er Gregorio Allegri’s ”Miserere mei, Deus” blevet et af ​​de mest populære a cappella korværker.

Besøges Det Sixtinske Kapel, kan det midt i turiststrømmen og opsynsbetjentene, der indpisker turisterne med ”videre, videre, videre” være svært at forestille sig det store, smukke kapel anno påskedagene 1770 med de to kor og en flok gejstlige samt koncertgæster til gudstjeneste i halvmørke, hvor stearinlysene blev slukket ét efter ét, men man kan jo prøve, lukke øjnene og forsøge at høre stemmerne for sit indre øre. Eller nyde sangen andetsteds og takke Mozart for at trodse forbundet og truslen om bandlysning, men i stedet at udbrede kendskabet til dette eminente værk.


3 thoughts on “Mozart til påskemesse

  1. H.C. Andersen har en vidunderlig beskrivelse af netop denne påskemesse, hvor han sidder i det Sixtinske Kapel og lytter til Allegris motet, mens lysene slukkes ét for ét, og han beskriver enkelthederne på Michelangelos loft og væg undervejs – sand synæstesi!

    Like

  2. I skal næsten have hele historien:

    For H.C. Andersen væves oplevelser af musik og billedkunst ofte sammen, som det beskrives i “Improvisatoren”. Andersen er i den sidste uge af fasten i det Sixtinske Kapel, hvor man opfører Allegris berømte vokalkomposition “Miserere”. Før “Miserere” synges, læses 15 lange lektioner, og for hver af disse, der afsluttes, slukkes ét af lysene i den store kandelaber, hvori der brænder et lys for hver lektion. Såvel disse lys som solens synkende stråler indgår i en synæstetisk symbiose med kunsten og musikken i rummet. H.C. Andersen skriver således:

    “Lektionerne begyndte, men det var mig umuligt at lade øjet dvæle ved de døde bogstaver, det hævede sig med tanken mod det store verdensalt, Michelangelo med farver har åndet på loft og vægge. Jeg betragtede hans mægtige Sybiller og underherlige Profeter, hver er stof for en kunstafhandling! Mit øje inddrak de mægtige træk, de skønne grupper af engle; det var mig ikke malede billeder, levende stod alt deroppe!

    Kundskabens rige træ, hvor Eva rakte Adam frugten, den mægtige Gud, som svævede hen over vandene, ikke båret af englene, som de ældre mestre viste ham, nej, englenes skare hviler på ham og hans flagrende klædning. De dristige forkortninger, den gribende kraft, hvormed hver figur træder frem, er så slående! Man rives så ganske hen! Det er en åndens bjergprædiken i farver og former! Med Raphael står vi forbavsede foran Michelangelos styrke; hver profet er en Moses, som den han formede af marmoret. Hvilke kæmpeskikkelser! Det er disse, der griber vort øje og tanke, i det vi træder ind; men som indviet af disse hellige, vender øjet sig mod kapellets baggrund, hvis hele væg er et højalter for kunst og tanke. Det store, kaotiske billede, fra gulvet til loftet, viser sig nu som ædelstenen, hvorom alt det øvrige kun er rammen. Dommedagen ser vi. Kristus står dømmende på skyen, og apostlen og moderen udstrækker hånden, bedende for den arme menneskeslægt. De døde løfter deres gravsten; salige ånder svæver tilbedende mod Gud, medens afgrunden griber sine ofre. Her vil en opadsvævende sjæl frelse sin fordømte broder, hvem afgrunden alt holder i slangeknuder; fortvivlelsens sønner slår med knyttede hænder deres pande, og synker i dybet. I dristige forkortninger styrter og svæver legioner mellem himmel og helvede. Englenes deltagelse, udtrykket af de elskende, som mødes, barnet, der ved basunens lyd trykker sig til moderens bryst, er så naturligt og skønt, at man tror sig selv, som ført ind mellem dem, der lytter til dommen. Michelangelo har udtalt i farver, hvad Dante så og sang for jordens slægter.

    Den nedgående sol kastede just de sidste stråler ind gennem de øverste vinduer. Kristus og de salige rundt om ham var stærkt belyste, medens det nederste parti, hvor de døde står op, og dæmonen støder sin båd med de fordømte fra land, var næsten i mørke. Just i det solen gik ned, endte den sidste lektion, det eneste lys, der endnu var tilbage, blev slukket; den hele billedverden svandt i mulmet for mig, men i samme nu brusede musik og sang; hvad farverne legemligt havde åbenbaret, steg nu i toner; dommedagen med dens fortvivlelse og jubel hang over os.”

    Det er da en helt forunderlig beskrivelse!

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s