Rom-traktaterne

EU er en del af europæiske hverdag, hvilken mange måske ikke tænker så meget på i deres egen dagligdag og står man på Piazza del Campidoglio tænker man måske slet ikke på, at her i bygningen midtfor, i Palazzo dei Conservatori, blev de to Rom-traktater i 1957 underskrevet af statsledere fra Frankrig, Vesttyskland, Italien samt de tre Benelux-lande; Holland, Belgien og Luxemburg.
Messinakonferencen, der blev afholdt i juni 1955, betegnes normalt som den begivenhed, der blev udgangspunktet for dannelsen af EF. Forhandlingerne var komplicerede på grund af de seks landes meget forskellige interesser. Man ønskede en fransk-tysk forsoning, der ikke var domineret af USA. Men de overstatslige aspekter blev også mødt med kritik, ligesom der var skepsis og frygt over for et fællesmarked på grund af den ekspanderende tyske industri, men små to år senere, den 25. marts 1957, var enighed opnået, og landene underskrev de to Rom-traktater: Traktaten om Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, EØF, og Traktaten om oprettelsen af Det Europæiske Atomenergifællesskab, EURATOM.
I mange år bestræbte statsminister Jens Otto Krag sig på at få Danmark ind i Det Europæiske Fællesskab. Det lykkedes som bekendt, og den 22. januar 1972 kunne Krag på Danmarks vegne underskrive Rom-traktaten. Dette skete dog ikke i Rom, men i Bruxelles og med minister for udenrigsøkonomi Ivar Nørgaard og udenrigsråd Jens Christensen som vidner.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s