Mosaikker skabes

Fortegnede motiver, melklister, tunge hamre og skarpslebne ambolte samt bøtter med mængder af små tilhuggede mosaikstifter i alverdens farver er det, man ser, når man træder ind i værkstedet/butikken Ægea Mosaici. I Via Corsini, 8 holder et mindre kollektiv af mosaikmagere til. Midt i det lille lokale er sammenstillet en flok borde, og omkring disse nørkles der på forskelligt niveau med lægning af mosaikker. De mosaikmagere, der er tilknyttet kollektivet, producerer selv mosaikker med avancerede motiver og mønstre som bordplader, vægrelieffer eller små billeder, men der undervises også. Alle – uanset kunstnerisk niveau – kan komme på kursus en enkelt dag eller i et længere forløb, hvis dette skulle friste. Men man kan også blot kigge indenfor og indsnuse stedets stemning og aktiviteter. Og måske købe sig en lille mosaik med hjem.

Teknisk kan mosaikker lægges på tre forskellige måder. Den direkte metode består i, at man placerer stifterne én for én i en blød mørtelmasse, der er påsmurt et afgrænset parti af den samlede billedflade. Man går frem et område ad gangen, således at man til stadighed kan referere til en fortegning, som er tegnet eller ridset i underlaget. Karakteristisk for metoden er, at overfladen bliver noget ujævn, og lyset brydes derfor i alverdens retninger.

Ved den indirekte metode, som ikke er velegnet til store mosaikker, lægges alle stifterne op i eksempelvis en flad ramme med sand. Motivet kan så eventuelt korrigeres, inden at forsiden klæbes til med papir eller lærred, hvorved stifterne fastholdes i position. Dernæst vendes mosaikken, sandet fjernes og på bagsiden støbes der ud mod mørtel. Karakteristisk ved denne metode er en nogenlunde jævn overflade.

Endelig er der den omvendte metode, hvor stifterne én efter én klæbes fast med forsiderne nedefter til et stykke papir eller lærred, hvorpå der forinden er tegnet mosaikkens detaljerede linjeføring som spejlvendt motiv. Papiret er desuden forinden skåret op i passende stykker svarende til, hvor store stykker der kan håndteres ad gangen ved opsætningen, hvilket i praksis svarer til cirka ét A4-ark. Denne metode anvendes i reglen til store mosaikker på vægflader eller i apsishvælv. Den indledende opklæbning på papir gør, at mosaikken som et karakteristika får en ganske jævn overflade.

 


One thought on “Mosaikker skabes

  1. Kære Susanne

    Det var godt nok interessant. Jeg bliver så bare nysgerrig efter at vide hvordan de gjorde i gamle dage fx S. Clemente.

    MhM

    Fra: Rom set igennem mine briller [mailto:comment-reply@wordpress.com] Sendt: 8. april 2016 19:03 Til: mogensbang@vesterdalen.dk Emne: [Nyt indlæg] Mosaikker skabes

    Susanne posted: ” Fortegnede motiver, melklister, tunge hamre og skarpslebne ambolte samt bøtter med mængder af små tilhuggede mosaikstifter i alverdens farver er det, man ser, når man træder ind i værkstedet/butikken Ægea Mosaici. I Via Corsini, 8 holder et mindre kolle”

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s