Torre Millina

Mærkeligt nok springer de fleste af Roms middelaldertårne ikke i øjnene, da mange af dem er beliggende i smalle gader, hvor så meget andet også fanger opmærksomheden. Men lige vest for Piazza Navona, på hjørnet af gaderne Via di Tor Millina og Via di S. Maria dell’Anima knejser faktisk et middelaldertårn, nemlig Tor Millina. Sandsynligvis blev det oprindelige tårn bygget i 1200-tallet, men det forfaldt efterfølgende markant. En adelig familie, hvis overhoved var Peter Millina, købte det ruinerede tårn engang før 1490. Tårnet blev da restaurerede og ombygget ligesom at to tilhørende palæbygninger blev opført. Tårnet fik ved restaureringen flere vinduer, og øverst til alle fire sider kom indskriften ”Millina”.

Da der i 1491 blev holdt bryllup for sønnen Mario Millina og paven Innocens VIII’s niece Geneve Cybo blev tårnet og paladset dekoreret med en monokrom ornamentik af facaden. Motiverne var våbenskjolde, lysekroner, guirlander med mere, men i dag er sporene efter denne udsmykning stort set væk. Væk er også det samlede bygningskompleks, hvorfor tårnet i dag fremstår som enkeltstående. Det middelalderlige udtryk er dog fortsat intakt, idet tårnet øverst har sin vægtergang, der er båret af fremspringende konsoller. Herfra har man kunnet observere nabolaget og i kraft af højde har tårnet signalet dominans, kontrol og status i det lokale område. Desuden har tårnet oprindeligt også haft en funktion som tilflugtssted og forsvarsmulighed.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s