Et tårns svungne flader

Torre dell’Orologio skyldes arkitekten Francesco Borromini. Omkring 1620 kom den unge Borromini til Rom, hvor han først fandt arbejde som stenhugger på flere kirkebyggerier. Men det blev som skabende arkitekt, at han satte sit betydelige aftryk på Rom.
Borromini brugte barokkens bevægende former, geometriske mønstre, volutter, konvekse og konkave murflader. Tankegangen var geometrisk og plastisk, hvor valgte enheder blev mangedoblet i værket for at skabe proportioner.

Filippo Neri, der i 1551 var blevet præsteviet i Rom, samlede omkring sig en skare til bøn, studium og samtale. Desuden afholdt han ikke-liturgiske gudstjenester, hvori musik indgik; såkaldte oratorier. Filippo Neri stiftede den oratorianske ordenen, som i 1575 fik pavelig sanktion. Det nye religiøse samfund blev sammen med Jesuitterordenen en af de store kirkeorganisationer i modreformationen.

Oratorianersamfundet eller Congregazione dell’ Oratorio fik af pave Gregorio XIII tildelt den antikke kirke Santa Maria in Vallicella. Kirken blev straks påbegyndt ombygget og indviedes et par år senere under sit nye navn; Chiesa Nuova.

Som nabo til kirken blev klosterbygningen Oratorio e convento dei S. Filippo Neri opført i 1637-43. Facaden og store dele af bygningskomplekset er Borrominis værk, og som prikken over i’et byggede Borromini i 1647-49 et fint lille klokketårn på bagsiden af oratorioiet ud til Piazza dell’Orologio.

Forneden af Torre dell’Orologio veksler konkave og konvekse murflader og afspejler derved klosterets facade i sig. Tårnet krones spinkelt og opadstræbende af svungne støbejernsstænger, som omslutter tårnets tre klokker. Under uret ses et tabernakel med en glasmosaik af ‘Madonna della Vallicella’, udført i 1657 efter en tegning af Pietro da Cortona. Den kronede madonna sidder med barnet på sit skød, på en halvmåne og skybræmme samt på en baggrund af en strålende sol.

‘Oratorium’ er jo også en musikalsk genre, hvilket normalt betegner et kirkeligt værk for solister, kor og orkester; sædvanligvis skrevet til dramatiske tekster med religiøst, især gammeltestamentligt indhold, og da Filippo Neri var én af de vigtigste fortalere for genfødslen af kirkemusikken, er der således hans version af gudstjenesten med indkorporeret kirkemusik, der danner baggrund for de store musikalske oratorier så som Bachs juleoratorium.

 


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s