Det ældste kardinalpalads

I størstedelen af 1300-tallet stod Den Hellige Stol ikke i Rom, men derimod i Avignon i Sydfrankring grundet politiske forviklinger. I den efterfølgende periode var der også ufred, idet paver og modpaver kæmpede om at være Kristi vikar på jorden.
I 1417 bragtes denne situation endelig til ophør, idet kardinal Oddo Colonna – medlem af en gammel romersk familie – ved et kirkemøde i Konstanz valgtes til at være eneste og den retmæssige pave. Han holdt sit indtog i Rom den 28. september 1420 og tog navnet Martin V.
Men Martin V kom til en by, der var gået i forfald. Antikkens storhed og millionby var ødelagt og hærget. Indbyggertallet talte måske blot 17.000 sjæle. Pavens opgave blev derfor ikke kun at være religiøst overhoved, men også at genrejse Rom til fordums herlighed. En målrettet genopbygningsopgave, som også de efterfølgende paver påtog sig, hvilket samtidigt gjorde Rom til arnested for kunstnerisk nytænkning og tiltrak arkitekter, malere og billedhuggere fra nær og fjern.
I Vatikanet blev der bygget, men også rundt i Rom, hvor kardinaler og højtstående embedsmænd ved kurien måtte have sig standsmæssige boliger. Paladsbyggeri blev iværksat og rejste sig som iøjnefaldende giganter mellem lave, beskedne middelalderlige huse.
På Piazza Capranica ligger det ældste af de bevarede kardinalpaladser i byen, og det blev bygget af kardinal Domenico Capranica. Den første byggefase er uklar, men er formentlig tilendebragt i 1451. I en del af paladset blev der indrettet kollegium, og den enkle facade fik isat både de moderne stenkorsvinduer og de ældre gotiske biforievinduer. Desuden blev der – som et typisk romersk træk – opført et kraftigt hjørnetårn med en åben loggia øverst samt meget markante indgangsportaler. Selve paladset var oprindeligt en etage lavere end i dag, hvilket betyder, at tårnet oprindeligt har stået mere frit og veldefineret. Fra de øvre åbninger har beboerne kunne trække frisk luft og iagttage udsigten over byen samt over mod Pantheon, som lå og fortsat ligger ganske nær.


One thought on “Det ældste kardinalpalads

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s