Nytår i Rom anno 1833 og 1840

I 1833-34 var H.C. Andersen i Rom for første gang; træt, udmattet og sulten skrumlede han den 18. oktober 1833 i en hestevogn ind i byen, og den 1. april 1834 forlod han atter Rom ud gennem Porta del Popolo mæt af indtryk og menneskesamvær.
Opholdet i Rom er nøje beskrevet i dagbøger, og om nytårsaftensdag 1833 har H.C. Andersen skrevet, at dagen startede med dejligt solskin og besøg ved Raphaels villa, som han tegnede. Sidenhen besøgte Andersen et atelier, hvor et par malerier blev grundigt studeret, inden at han om eftermiddagen gik til gudstjeneste i Sant’ Ignazio di Loyola: “Gik 3 ½ i Jesuiter-Kirken; Vægene vare skjult med grønne Tæpper, Hovedaltrene decorerede med Lys. Der blev sjunget et Te deum; i Kirken ere 3 Orgler, det ene afløste det andet og to forskjellige Chor, i hver Ende af Kirken svarede hinanden. Det var et Hav af Toner der bruuste over mit Hoved. Folket knælede. Sanct Loyolas Statue var i Sølvbrocade. Jesubarnet blev taget af Altret og Montestrancen sad i Stedet. Det var St Sylvesters Fest. Det tog sig underligt ud under Sangen at høre Kirkeklokkerne til Ave Maria blande sig med Sangen. — Havde første Gang, i Aften en lang Sladder med min Vert, han roste min Fransk, den Sjæl, han viser derved hvor lidet han selv kan”.
I 1840 kort før jul vendte H.C. Andersen tilbage til Rom: “Det var som en drøm for mig at jeg er her igjen, jeg føler mig saa hjemme”.
Nytårsaftensdag var det regnvejr, hvilket dog ikke holdt H.C. Andersen indendøre. Han gik til Piazza Navona og besøgte Raphaels grav i Pantheon, hvorefter han besøgte sin ven, maleren Albert Küchler samt fik skrevet et brev.
Om aftenen gik turen til byen Fiano, som er beliggende cirka 40 km nord for Rom. Her var H.C. Andersen og vennen, arkitekt N.S. Nebelong inviteret til fest af en flok tyske kunstnere, men heimod kl. 24 drog de to danskere atter tilbage til Rom, hvor Andersen i sit logi gik i seng med ondt i halsen.
Nytårsmorgen gik Andersen til Det Sixtinske Kapel, hvor paven læste evangeliet, og kastratkoret sang. Bagefter fortsatte H.C. Andersen til Peterskirken og bad under kuplen: “Gud, giv mig et udødeligt Digter-Navn, giv mig Sundhed og giv mig din Fred.” En bøn, som må siges at være gået i opfyldelse.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s