Digterens purpurrøde anemone

Den 20. januar 1834 skrev H.C. Andersen, der var på sin første rejse til Rom, i sin dagbog: “Paa Veien tilbage plukkede jeg en mængde vilde Anemoner, de vare saa deiligt purpurrøde at jeg gik til Jensen med dem, han besluttede at anbringe een paa det Malerie han just arbeidede paa”.
H.C. Andersen kender alle, men hvem var Jensen? Jensen var blomstermaleren Johan Laurent Jensen (1800-1856), der i foråret 1833 havde søgt orlov fra sin stilling på Den Kongelige Porcelænsfabrik for sammen med sin kone at drage sydpå. Første stop på rejsen blev et fire måneder langt ophold i Montpellier, inden turen gik videre til Rom, hvortil parret ankom den 20. september 1833; en lille måneds tid førend H.C. Andersen, der ankom 18. oktober.
Rejsen og Rom fik stor betydning for blomster-Jensen. På det praktiske plan traf han i Rom et købedygtigt og velsitueret publikum, der var interesseret i både meget ambitiøse malerier og i små enkle malerier. Kunstnerisk blev han fascineret af sydens eksotiske planter, og blev samtidig både dristigere og mere eksperimenterende i sine motivvalg med større enkelthed, men også friere, mere skulpturelle motiver og med en større lysfylde. Digteren Ludvig Bødtcher skrev således den 6. december 1833 om I.L. Jensen i et brev til Jonas Collin: “Blomstermaler Jensen befinder sig med sin Kone saare vel her i Rom, og har allerede prydet Væggene i sit Logie med mange fortreffelige Studier og Smaa Arbeider”.
Efter ankomsten til Rom fik ægteparret Signe og I.L. Jensen hurtigt kontakt til Thorvaldsen, der altid var imødekommende og hjælpsom overfor de tilrejsende nordiske kunstnere, og dermed blev de en del af kredsen omkring den danske billedhugger. Thorvaldsen bestilte også hurtigt tre malerier hos blomstermaleren; nemlig to mindre og et større. Og det var netop det større lærred til Thorvaldsen, som I.L. Jensen arbejdede på hin januardag i 1834, da H.C. Andersen kom forbi med de purpurrøde anemoner.
De to mindre malerier var allerede udført i 1833: ‘Nature morte med blomster på en marmorbordplade’ og ‘Nature morte med frugter på en marmorbordplade’. Det lille blomsterbillede er med ikke så få liggende blomster, tæt og effektfuldt arrangeret med kontraster mellem de forskellige farver og former. Frugtbilledet er komponeret med en appelsin som det klare midtpunkt og omgivet af en valnød samt mindre klaser af såvel grønne som blå druer. Kompositionen afrundes af omgivende bløde, grønne blade.
Det tredje og større billede, som Jensen malede til Thorvaldsen, blev fuldført i foråret 1834 og er som en kombination af de to mindre malerier. Blomsterbuketten er nu rejst og anbragt i en antik amfora, og frugterne er anbragt foran på marmorpladen. En vifteformet, symmetrisk blomsterbuket, hvor den af H.C. Andersen plukkede røde anemone ses i midten. Buketten øvrige blomster er en række af fyldige ranunkler i flere farver over et stort blad og under opadstræbende blomster som torskemund, levkøj, ranunkel, hvid og blå iris, stokrose samt havre og rug. Nedhængende blade og stilke danner overgang til forgrundens frugter; en pinjekogle og tre store appelsiner på stilk.
I maj 1834 drog ægteparret Jensen afsted på en længevarende udflugt til Napoli, hvor I.L. Jensen kom i økonomisk bekneb, hvorfor han så sig nødsaget til at skrive til Thorvaldsen og rykke for betalingen af de tre malerier: “Herr Etatsraaden, vil tilgive, at jeg skrivtlig uleiliger Dem. – Ved min Afreise fra Rom bad jeg om at turde opsætte vor lille Mellemregning, indtil min Tilbagekomst, men jeg har her den Ubehagelighed ikke at kunne faae Penge paa mit Creditiv, som var udløbet …… Hvis Herr Etatsraaden Intet indvender havde jeg tænkt, som jeg troer allerede at hav sagt, 10 Scudi for hvert af de Smaae og 30 Scudi for det stor, – tilsammen altsaa 50 Scudi.” Og blomster-Jensen har stolet på, at han ville få sin betaling fra Thorvaldsen, idet brevet og anmodningen om betalingen var vedlagt en kvittering på beløbet og ligeledes dateret 26. maj
Denne sommer og indtil 12.august er blomster-Jensen aktuel i en udstilling på Nivaagaards Malerisamling, hvortil Thorvaldsens Museum har udlånt de tre malerier samt et fjerde: ‘Nature morte med grønsager og vildt på et køkkenbord’ fra 1835, der ligeledes blev malet i Rom.

 


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s