Catharina af Siena

Ved Engelsborg på bastionen Santo Spirito er et større monument udformet i hvidt marmor, og hvor der på monumentets gyldne travertinsokkel er hugget navnet CATHARINA SENENSIS samt teksten PATRIAE DECUS RELIGIONESQUE TUTAMEN.
I 1347 blev Catharina Benincasa født i Siena, som den yngste i en søskendeflok, der talte 23. En aften, hvor hun som seksårig var på vej hjemad sammen med en bror,
fik hun en åbenbaring. På himmelen over den lokale San Domenico kirke skulle hun have set Kristus på en trone sammen med apostlene Peter og Paulus samt evangelisten Johannes; alt imens at broderen intet ænsede.
Efter denne første åbenbaring besluttede Catharina sig for cølibatet, hvilket især hendes moder Lapa havde svært ved at forlige sig med. Det forventedes dengang, at middelklassens unge piger skulle klæde sig attraktivt, blege sit hår og bære sminke.
Forældrene endte dog med at acceptere datterens valg, og i hjemmet indrettede Catharina sig i et lille kammer under husets køkken som en slags eneboer. Hun gennemførte en række bodsøvelser, og hendes store ønske var at blive tilknyttet dominikanerordenen som såkaldt lægssøster, og en søndag i 1363, blev hun optaget og iført ordenens hvide kjortel, bælte og sorte kappe.
Som voksen deltog hun atter i familien liv, tog del i plejen af syge og spedalske i byen samtidig med at flere åbenbaringer fulgte. Efterhånden blev hun også dybt involveret i sin samtid kirkepolitisk.
Pavestolen var på den tid i Avignon, hvorfor at franskmændene fik indflydelse i de italienske småstater. Dette førte i 1375 i Firenze til oprør mod kirkestaten, hvorefter pave Gregor XI ekskommunikerede alle byens borgere, og Catharina af Siena blev sendt til byen for at mægle mellem parterne. Katarina rejste også til Avignon og bad pave Gregor XI vende tilbage til Rom. Det lykkedes, og siden 1377 har pavestolen været i Rom; tak for det, Catharina.

Catharina af Sienas store betydning for den kristne kirke samt hendes personlige tro og hengivenhed betød, at hun i 1461 blev kanoniseret, hvilket blev fejret 500 år senere. Igennem et helt år blev den fromme  Catharina af Siena hyllet, hvilket kulminerede den 30. april 1962 med afsløringen af det markante monument ved Engelsborg.
Monumentet, der er skabt af billedhuggeren Francesco Messina, består dels af en statue og dels af fire paneler med episoder fra Catharinas liv. Placeringen på bastionen er ingenlunde tilfældig. Dels er monumentet placeret for enden af Via della Conciliazione, som leder frem til Peterspladsen, hvilket markerer Catharinas daglige pilgrimsvandringer til den gamle Peterskirke, hvor hun bad for én samlet kirke. Dels er Catharinas blik vendt mod Via Giulia, hvor en kirke indviet i hendes navn er beliggende og dels boede folk fra Siena netop i den gade.
Skulpturen viser Catharina i sin folderige dragt og bærende på en lilje. På hendes venstre side er de fire relieffer opstillet, og det nærmeste viser Catharina diktere et brev, hvilket nedfældes af to munke. Katharina dikterede sine breve, da hun selv knap kunne skrive, og godt 380 breve er i dag bevaret,
Det andet relief refererer til Niccolo di Tuldo’s henrettelse i 1375. Han var en ung politisk fange, som Catharina i modsætning til alle andre besøgte i fængslet, og som hun omvendte til den kristne tro. På dagen for hans halshugning fulgtes hun med ham fra fængslet til retterstedet og bad for ham. Da hovedet var adskilt fra kroppen fik hun igen en åbenbaring, hvor hun så Niccolo di Tuldo’s sjæl stige til himmels.
Det tredje relief refererer til mæglingen i konflikten i Firenze, mens det fjerde relief afbilleder Catharinas bøn i 1376 hos Gregory XI om at flytte fra Avignon til Rom.
På bagsiden af panelerne er emblemer for de som sponsorerede monumentet, hvoraf det tredje emblem viser de fem bystyrer, som gik sammen i et sponsorat; nemlig Venedig, Pisa, Rom, Siena og Firenze, hvilket er udtrykt med Markusløven, det skæve tårn, tårnet på Campidoglio, rådhuset i Pisa og Palazzo di Vecchi.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s