En tyrannisk far

 

Via Beatrice Cenzi er en mindre gade, der udløber fra den lille plads Piazza dei Cenzi, hvor Palazzo Cenzi er beliggende. Paladsets facade er lys og smuk, i pudsen er skabt et stenmønster, og over indgangspartiet er facaden trukket tilbage, således at der er en tilbagetrukkent balkon er etableret. Herover er et markant vindue indrammet af smalle, svungne stuklister, nederst en muslingeskal og øverst en frise med en kronet ørn og halvmåner; halvmånen er Cenci-familiens adelssymbol. Indtrykket er således, at her er der et familiepalæ af en vis standard. Men bag den elegante facade gemmer sig den grumme historie om et fadermord.
Den 11. september 1599 fulgtes den 22-årige smukke Beatrice Cenci med sin bror Giacomo samt deres stedmor til skafottet ved Engelsborg. Og det siges, at det halve af Rom med rædsel så til, da der var tale om tre medlemmer fra en adelsfamilie, der på denne dag var på vej i døden.
Beatrice’s far Francesco Cenci havde som 12-årlig arvet en enorm formue efter sine forældre, og to år senere havde han giftet sig med en adelig pige på sin egen alder. Parret fik otte børn, heriblandt Beatrice, der blev født i Palazzo dei Cenci. Desværre døde moderen tidligt, hvorfor pigen blev sendt i kloster i otte år for at blive uddannet. I mellemtiden fandt faderen sig en ny kone, men blev samtidig også mere og mere voldelig, og han blev endda idømt flere lange straffe; både for mord og for homoseksualitet. I kraft af sin formue lykkedes det dog Francesco Cenci at købe sig fri for straf, hvilket trods alt også gjorde så store indhug i formuen, at han efterhånden så sig nødsaget til at leje paladset ud og at flytte på landet med sin nye kone og den netop hjemvendte Beatrice.
Ude på landet og væk fra Rom udviklede tingene sig. Fransesco chikanerede sine tjenestefolk og lod sønnerne, der stadig var i Rom, leve i fattigdom og gjorde dem ligeledes arveløse. Han behandlede sin familie som fanger, tævede både kone og datter samt misbrugte Beatrice gang op gang.
Ved et hemmeligt familieråd besluttede familien sig for at myrde deres tyranniske plageånd. Den 9. september 1598 lokkede de ham i en fælde, og Beatrices elsker slog ham ned med hammer. De sammensvorne fik det til at ligne en ulykke – som om at afdøde var faldet ud af over en balkonkant, men myndighederne blev mistænksomme og torturede de involverede, indtil de fremkom med tilståelser.
Pave Clemenns 7. nægtede at benåde de tre familiemedlemmer, hvorfor at Beatrice og hendes stedmoder blev halshugget, mens broderen Giacomo blev pint med glødende tænger, tæsket til døde og parteret. Den yngre bror Bernardo, der også blev dømt slap med først overvære henrettelserne ‘til skræk og advarsel’ og dernæst tugthuset og galejerne.
Den stakkels Beatrice Cenci’s navn mindes man endnu i kraft af gadenavnet.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s