Johannes Døberen prædiker i ørkenen / Nørregade / Ålborg

Under Københavns bombardement i 1807 bliver Vor Frue kirke ramt af englændernes brandbomber og udbrænder. Efter nederlaget i Napoleonskrigene er Danmark dybt forarmet, og midler til kirkebyggeri er der naturligvis ingen overflod af. Efter drøftelse af forskellige planer besluttes det trods omstændighederne at iværksætte genopførelsen af landets hovedkirke og med landets førende arkitekt C. F. Hansen i spidsen. I valget af arkitekt ligger også det moment, at man opgiver tanken om at få kirken genopført i dens hidtidige stil. I stedet skal kirken fremstå i den moderne arkitektur, som C. F. Hansen er eksponent for, nemlig den græsk-romersk inspirerede klassicisme. Således kunne store bygningsrester af ydermurene og tårnet genanvendes, og grundstenen for transformationen af kirken lægges af Frederik VI i 1817.

Skærmbillede 2020-04-10 kl. 13.47.40

Jens Peter Møller: Gråbrødre Torv efter englændernes bombardement. Til venstre på maleriet ses den udbrændte Vor Frue kirke.

Samme år vinder billedhuggeren Hermann Ernest Freund (1786-1840) Kunstakademiets store guldmedalje. Med medaljen følger et rejsestipendium, hvilket sætter Freund i stand til at rejse til Rom, hvortil han ankommer i april 1818. Freund får lov at bo i et af Thorvaldsens værelser i Casa Buti i Via Sistina. Desuden får Freund lov til at arbejde med egne værker i Thorvaldsens værksteder, men skal dog også føre tilsyn med mesterens igangværende værker. Med i bagagen til Rom har Freund ydermere en bestilling på 12 apostelskulpturer til Vor Frue kirke.

Om sommeren 1818 bliver Thorvaldsen syg, hvorfor han drager ud af Rom, og han bliver plejet omsorgsfuldt af en skotsk kvinde, miss Frances Mackenzie og hendes tante. Senere på året er Thorvaldsen så restitueret, at de tre sammen kan rejse en tur til Napoli og senere til Rom, og der begynder at svirre rygter om en forlovelse. Ringe bliver endog indkøbt, men Thorvaldsen får dog kolde fødder, tager fat på arbejdet med stor iver og begynder – måske for at slippe ud af forlovelsen – at flirte med den tyskfødte Fanny Caspers, men også dette forhold bakker han ud af efter nogle måneder. Da Thorvaldsen ydermere er ønsket i København i relation til diverse bestillinger, drager han for første gang afsted fra Rom mod Danmark den 14. juli 1819. Han ved, at hans værksted er i de bedste hænder; bl.a. Freuds. Og samtidig kommer han ud af tumlen med de to forelskede kvinder.

I København forhandler Thorvaldsen med C.F. Hansen. Der er allerede bestillinger vedrørende Christiansborg Slot, og til Slotskirken foreslår Thorvaldsen at udføre en Kristus-statue til alteret. Idéen bliver godtaget af Slotsbygningskommissionen, men også kommissionen for Vor Frue Kirkes opførelse ønsker en Kristus til denne kirkes alter. Men i Vor Frue kirke vil man ikke nøjes med en Kristus-statue nummer 2, og idéen om Kristus til Slotskirken opgives derfor og mod, at Thorvaldsen får overdraget bestillingen af de tolv apostelfigurer, som egentlig allerede er bestilt hos Freund. Thorvaldsen siger ikke nej til denne opgave, selv om han ved, at den yngre kollega arbejder på selvsamme projekt i hans eget værksted i Rom. Egentlig havde man også allerede bestilt en altertavle hos maleren Johan Ludvig Lund (1777-1867); også en ven af Thorvaldsen. Hans maleri af Kristi Himmelfart bliver dermed også overflødigt, men det kommer dog langt senere som altermaleri til Johanneskirken på Skt. Hans Torv i København.

Da Thorvaldsen den 11. august 1820 forlader København, har han tasken fyldt af bestillinger, ikke bare til Vor Frue kirke, men også på buster, relieffer og meget andet, og den 16. december 1820 krydser han broen Ponte Molle og møder igen paven by. Dog er der et påtrængende problem; en undskyldning til Freund. Et plaster på såret er, at Thorvaldsen har et brev med fra C.F. Hansen vedrørende en bestilling af fire evangelister til Slotskirken samt nogle mytologiske figurer til en af trapperne på Christiansborg slot. En vis bitterhed kommer dog til at præge Freund resten af hans liv; det er ikke let at spille andenviolin i forhold til Thorvaldsens solistoptræden og altoverskyggende berømmelse.

L1011275

Pinsedag den 7. juni 1829 er Vor Frue kirken klar til en højtidelige indvielse. I første omgang er kirken udstyret med Thorvaldsens Kristus og apostle udført i gips. Efter at alle statuer er udskiftet med de færdige marmorskulpturer, bliver kirken genåbnet palmesøndag den 24. marts 1839. Kun de to apostle Andreas og Judas Thaddæus er endnu ikke hugget i marmor. De bliver leveret i 1848 efter Thorvaldsens død.

Da Thorvaldsen var i København i 1819-20, fik han yderligere andre bestillinger vedrørende Vor Frue kirke, nemlig bl.a. den udvendige udsmykning af trekantfrontonen over indgangen ud mod Nørregade; altså udsmykninger, som kan ses udefra, hvis nakken lægges tilbage. I denne trekant ses den centrale Johannes Døberen, der står på en lille klippe og prædiker i ørkenen. Omkring ham er et bredt udsnit af befolkningen, og de er skildret som aktivt lyttende, selvom nogle måske ser lidt undrende ud. Fra venstre mod højre er det: en liggende dreng, en gammel skriftklog, en mor med sin søn, en søn med sin far, en ung mand, Johannes Døberen, en dreng, en farisæer, en jæger, to børn, en mor med sit barn og en hyrde. Figurerne er færdige allerede i oktober 1822, men først i 1838 bliver de opstillet, og afsløres den 19. november på Thorvaldsens 68-års fødselsdag. Figurgruppen er da udført i brændt ler, men det holder kun dårligt i det danske klima. Figurerne bliver derfor i 1878 hugget i hvidt marmor, men disse figurer får kun en levetid på et halvt århundred i Nørregade. Igen er det vejret i Danmark, som bider i skulpturerne, og endelig, i 1928, bliver hele gruppen støbt i bronze.

L1011276

Marmorvarianten får dog et efterliv. Ålborg har som by vokseværk for hundred år siden, og den østlige folke- og børnerige del af byen har behov for en sognekirke. Kgl. bygningsinspektør Ejnar Packness får til opgave at bygge en ny kirke. Sankt Markus kirke opføres i 1928-33, og marmorskulpturerne fra Vor Frue kirke, København opstilles dels som alterudsmykning i den nye kirke, men også i sideskib og våbenhus får et par af figurerne deres pladser. Så her skal nakken ikke lægges tilbage; de er i øjenhøjde, såfremt kirken er åben.

God jagt på Thorvaldsen i København! Og Ålborg.

Husk at holde god afstand til andre!


One thought on “Johannes Døberen prædiker i ørkenen / Nørregade / Ålborg

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s