Far og søn, de to bryggere I.C. Jacobsen (1811-1887) og Carl Jacobsen (1842-1914) i Valby er ikke altid enige om det at brygge øl. Uenigheden gælder eksempelvis øllets lagringstid, øllets kvalitet samt hele driften af et bryggeri. Men uenigheden gælder også indenfor kunstens verden, hvor far og søn har et internt kapløb. Begge ønsker at være den førende mæcen. Brygger I.C. Jacobsen opretter i 1878 Frederiksborgmuseet, som en selvstændig afdeling af Carlsbergfondet, mens brygger Carl Jacobsen år efter år køber kunst på Salonen i Paris, og på Valby Bakke indretter han sit første Glyptotek, hvortil der fra 1882 gives offentlig adgang.
Som 37-årige indstifter Carl Jacobsen desuden Legatet Albertina, hvilket han gør på Thorvaldsens fødselsdag den 19. november 1879 og med en legatkapital på 100.000 kr. Albertina-navnet refererer til Thorvaldsens fornavn Bertel, der i Rom blev latiniseret til Albert eller Alberto. Legatets formål skal være en hyldest til Bertel (Albert) Thorvaldsens kunst og helt konkret til “Anskaffelse af Billedhuggerværker til Pryd for offentlige Pladser og Haver i Kjøbenhavn.” De indkøbte kunstværker kunne være såvel originaler som kopier og blev alene opstillet for at skabe almen kunstglæde. Særligt Ørstedsparken har haft gavn af Albertina-legatet, da adskillige af de donerede værker er opstillet her. Dette gælder bronzekopierne af de antikke værker Den døende galler, Den belvederiske Apollon, Hvilende satyr og Fløjtespillende satyrdreng, hvor de originale værker ellers befinder sig på Musei Capitolini og Musei Vaticani i Rom samt på Louvre i Paris.
Men en gåtur igennem Ørstedsparken kan byde på endnu en oplevelse af Thorvaldsen. I det sydlige del af parken, tæt ved søen og ikke langt fra indgangen Nørre Farimagsgade – H.C. Andersens Boulevard er en skulptur, hvis motiv er Thorvaldsen.
Skulpturen er skabt i 1943 af billedhuggeren Einar Utzon-Frank (1888-1955), som egentlig var uddannet maler, men han fik smag for arbejdet med skulpturer. I 1906 blev han optaget på Kunstakademiet, hvor han gik et enkelt semester. I 1912-13 foretog han flere studierejser rundt i Europa, blandt andet til München, Firenze, Berlin, Rom og Paris, hvor han så klassisk kunst, der inspirerede ham i sit eget arbejde. Hans formsprog var tydeligt funderet i klassicismen og fulgte traditionen fra Thorvaldsen, men ofte er Utzon-Frank kendetegnet ved et unikt raffineret og stiliseret udtryk. Som 30-årig blev han i 1918 udnævnt til professor ved Kunstakademiet, og i 1944 modtog han Thorvaldsen Medaillen for sit virke. Denne æresbevisning får Utzon-Frank således året efter, at han skaber skulpturen af Thorvaldsen.
Selve skulpturen i Ørstedsparken viser Thorvaldsen, der har sat sig på et par trækasser for at tage sig et øjebliks hvil fra arbejdet. Han skræver bredt og støtter det ene ben på kavaletten. I hånden holder han sin modellerpind. Det fugtige klæde er taget af lerfiguren, som er et første udkast til hans selvportrætstatue, hvor billedhuggeren læner sig til hans skulptur Håbet. Utzon-Franks figur bliver på denne måde en dobbeltparafrase over Thorvaldsens eget værk. Desuden rummer skulpturen den vingede inspirationens genius, der svæver over hans hoved. Under arbejdet med skulpturen studerer Utzon-Frank både Thorvaldsens livs- som dødsmasker samt afstøbninger af hans hænder, ligesom han kopierede kunstnerens arbejdskittel, der i dag findes i Thorvaldsens Museum. Alt i alt en meget smuk og markant skulptur, der gemmer sig lidt i al det grønne.
Hvis den videre færd gennem Ørstedsparken nærmer sig indgangen ved Linnésgade-Nørre Voldgade vil man kunne se op på den første københavnske handelsskole alias Det tekniske Selskabs bygning, som blev opført i 1881 i Linnésgade. Under taggesimsen er bygningen udsmykket med en frise af farvelagte fliser med håndværkersymboler, og på bygningens enderisalitter er der desuden fire fliseflise med portrætmedaljoner af fire kendte danskere, som man tillagde særlig betydning for den undervisning, der skulle foregå i skolebygningen.
Fra Israels Plads mod Nørre Voldgade er det Ole Rømer, Tycho Brahe, Bertel Thorvaldsen og H. C. Ørsted.
Som en afrundning på denne historie bør flere små sidehistorier også bemærkes; nemlig at i brygger I.C. Jacobsen og fru Lauras bolig på Gammel Carlsberg er et eksemplar af Thorvaldsens Hebe i 1816-versionen placeret i spisestuen, mens en af stuerne er udsmykket med Thorvaldsens Alexanderfrise. Carl er således opvokset med Thorvaldsen omkring sig, og da Carl Jacobsen og hans hustru Ottilia den 8. marts 1888 bliver forældre til en dreng, kommer han straks til at hedde Thorvald. Drengen er nemlig født på Thorvaldsens romerske fødselsdag – altså den dato, hvorpå Thorvaldsen i 1797 ankom til Rom.
En anden detalje er, at kapitalen i Albertina-legatet som nævnt var på 100.000 kr. og blev aldrig forøget. Til sidst bliver der langt mellem indkøbene, og de sidste midler bliver anvendt til at dække en del af udgifterne ved anlæggelsen af billedkunstneren Jørn Larsens cirkelrunde spejlbassin på den nyanlagte plads foran Thorvaldsens Museum i 2002. Derefter nedlægges legatet.
Med hensyn til Einar Utzon-Frank må et par af hans andre værker også nævnes, fordi dem kender man så godt. Disse er Vejrpigerne på Richshuset på Rådhuspladsen, rytterstatuen af Christian X på Sankt Annæ Plads, sarkofagen for kong Frederiks VIII og dronning Louise i Roskilde Domkirke samt den rekonstruerede rytterstatue af Christian V på Kongens Nytorv – den oprindelige rytterstatue gik bogstavlig talt i knæ, da den var støbt i bly, hvilket er et forholdsvis blødt metal.
God jagt på Thorvaldsen i København!
Husk at holde god afstand til andre!
Rom set igennem mine briller 