Thorvaldsens døbefont

Dep_18

Den 18. oktober 1826 får Thorvaldsen yderst fornemt besøg i sit store værksted i umiddelbar nærhed af Piazza Barberini i Rom. Gæsten er den katolske kirkens overhoved pave Leo XII, der med følge aflægger besøg på værkstedet for at besigtige arbejdets stade på forgængeren pave Pius VII’s gravmonument.

Thorvaldsen havde arbejdet i flere, relativt beskedne værksteder i umiddelbar nærhed af Piazza Barberini i Rom, men kommer efterhånden til at mangle et sted, hvor de ofte store gipsmodeller kan udføres. Samtidigt harhan brug for et sted, hvor skulpturerne præsenterer sig ordentligt overfor de stadigt flere interesserede kunder fra de højeste sociale lag rundt omkring i Europa. Det rådes der bod på i 1822, hvor det i kvarteret lykkes at leje en stor bygning henhørende under Palazzo Barberini.

Ditlev Martens, der ankommer til Rom nytårsaftensdag 1825, opsøger straks Thorvaldsen, der med sædvanlig beredvillighed tager imod sin landsmand. Den unge Martens bliver ganske overvældet af Thorvaldsens store værksted og den rigdom af mesterværker, som han ser der. Og unge Martens får lov at dokumentere det fornemme pavelige besøg hos den protestantiske billedhugger. Den første skitse, som Martens laver i Rom, bliver netop af værkstedet, sådan som det står fyldt med skulpturer. Sidenhen bliver skitsen omsat til et oliemaleri, som færdigøres i 1830. Her skildres en velklædt Thorvaldsen, der fremviser statuen af Kristus for paven, og bag dem ses besøgets hovedformål; det pavelige gravmonument.

Men i forgrunden ses også en døbefont. Faconen er som et retvinklet parallelepipedum, og den er prydet med relieffer på de fire vertikale sider og er foroven forsynet med en blomsterkrans til et dåbsfad. Men hvilken døbefont der eksakt ses på maleriet, er dog usikkert, idet døbefonten findes i flere varianter.

I 1804 får Thorvaldsen en bestilling fra Charlotte Schimmelmann på en døbefont til Brahetrolleborg kirke. Døbefonten er en gave fra Charlotte Schimmelmann til hendes søster, grevinde Sybille Reventlow på herregården Brahetrolleborg. I brevet med bestillingen er der også gjort nogle tanker om udformningen; nemlig en reliefprydet dåbsvase eller skål, opsat på et enkelt fodstykke.

I de første skitser efterkommer Thorvaldsen ønsket om en vase eller skål øverst, men dette element glider efterhånden ud i arbejdet med døbefonten. Fokus bliver på reliefferne på døbefontens sider. Thorvaldsens udfører de første forarbejder i ler i sommeren 1805, mens de øvrige relieffer skabes i årene efter. Fonten meldes færdig til afsendelse i oktober 1808, men ufredstider hindrer, at den kommer afsted. Fonten ankommer derfor først til København i efteråret 1815, hvor den bliver udstillet og beundret på Charlottenborg. Endelig i november 1817 bliver døbefonten indviet i Brahetrolleborg Kirke, hvor den har været siden, så denne variant er således ikke i Rom i oktober 1826. Desuden er der den forskel, at maleriets døbefont er med en blomsterkrans øverst, mens døbefonten i Brahetrolleborg er med en skålformet fordybning øverst i døbefonten.

Da Thorvaldsen i 1819 fra Rom drager nordpå for at vende hjem til København for et besøg angående opgaverne med udsmykning af først og fremmest Christiansborg slot og Vor Frue kirke, gør han nogle stop undervejs på rejsen. Et stop er i Luzern, hvor Thorvaldsen besigtiger den klippevæg, hvor Schweizerløven skal udhugges. Et andet stop er på Brahetrolleborg på Fyn, hvor han ser sin døbefont opstillet i kirken.

Thorvaldsens far kom fra Island, og hans farfar var præst i Miklabæ kirke. For at mindes sin islandske herkomst ønsker Thorvaldsen at skænke en døbefont som gave til Miklabæ Kirke i Island, dog i en lidt ændret variant. Denne font bliver antagelig påbegyndt i 1822. Men enten er Thorvaldsen ikke helt tilfreds med resultatet, eller han fristes af et godt tilbud fra en køber; en engelsk jarl, idet Thorvaldsen omkring 1827 sælger døbefonten til jarlen. Denne døbefont kan således meget vel have stået i værkstedet den dag, at paven kommer på besøg. Efter jarlens død kommer døbefonten i øvrigt på auktion, hvor der købes af en grosserer, der skænker døbefonten til Helligaandskirken i København, hvor den fortsat pryder kirkerummet.

Efter salget af den førnævnte font rumsterer ønsket om at hædre Island stadig, og ny version af døbefonten bliver straks sat i produktion. Hvornår denne står færdig, kan ikke fastslås med sikkerhed. I 1833 når den islandske døbefont frem til København, men først i februar 1839 kommer den videre til Island og bliver opsat, ikke som oprindelig tiltænkt i Miklabæ kirke, men derimod i domkirken i Reykjavik. Da Ditlev Martens først afslutter sit maleri fra Thorvaldsens værksted i 1830, kan det også være den islandske variant af døbefonten, som er skildret på maleriet.

Da Thorvaldsen i 1838 vender hjem til København med fregatten Rota, er skibet tungt lastet med skulpturer. Han er den verdenskendte helt, der endelig er hjemvendt. Meget opmærksomhed er vendt mod Thorvaldsens person, hvorfor det også efterfølgende er svært altid at finde arbejdsro. Denne kan han til gengæld finde på godset Nysø, hvor familien Stampe i haven stiller et atelier til rådighed. En dag besøger Thorvaldsen og baronesse Christine Stampe den nærliggende Jungshoved kirke, hvor de begge forarges over kirkens manglende altertavle. Dette fører til, at Thorvaldsen skænker kirken en ny altertavle, men også en døbefont kommer til. Denne er dog ikke hugget i hvidt marmor, som de øvrige døbefonte, men er i terracotta og er uden blomsterkrans.

Men andre ord kan Thorvaldsens døbefonte mødes mange steder. I København hænger Martens maleri på Thorvaldsens museum, og så er der døbefonten i Helligåndskirken. Inden for landets grænser er der som nævnt også døbefontene i Brahetrolleborg kirke og terracottavarianten i Jungshoved kirke, mens der udenlands er eksemplaret i domkirken i Reykjavik samt et eksemplar i Rom i kirken Evangelica Tedesca, Via Toscana, 7.

God jagt på Thorvaldsen i København!

Og husk at holde god afstand til andre!


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s