Konditoriet og årstiderne

Lige ved Kongens Nytorv, mellem Bredgade og Store Strandstræde ligger Kanneworffs Hus. Og bag det rejser sig den høje, brede brandgavl på Det grandjeanske Hus, Bredgade 4 og Store Strandstræde 3. På grunden ligger Den collinske Gård, som indtil 1838 er ejet af Jonas Collin. Juristen og gehejmekonferensråd Jonas Collin har en lang række tillidsposter, blandt andet er han medlem af Det Kongelige Teaters direktion, men han er også mæcen for H.C. Andersen. Og Jonas Collin er næsten som en far for eventyrdigteren, som derfor ofte kommer i huset indtil 1838, hvor familien Collin flytter til Amaliegade 9.

Den nye ejer af Den collinske Gård er konditor Christian Frederik Bredo Grandjean, som i øvrigt også er en nær ven af H.C. Andersen. I 1853 beslutter Grandjean sig for at lade sin ejendom nedrive til fordel for et nybyggeri. Den nye 11 fags bygning tegnes af arkitekt H. Chr. Tybjerg i senklassicistisk stil. Huset er meget moderne for sin tid med store markante, rundbuede vinduer i stueetagen til Grandjeans nyindrettede konditori og til de øvrige elegante butikker. Alle vinduesbrøstninger i de ovenliggende tre etager bliver smukt ornamenterede, og facadens puds bliver kvaderdelt. Alt i alt meget stilfuld bygning, hvor indgangen til konditoriet flankeres af to af Thorvaldsens allermest populære medaljoner, nemlig Sommer/Ungdom og Efterår/Manddom.

Grandjeans etablerer sit nye konditori i stueetages lokaler ud til Store Strandstræde, og i disse rum er der fortsat et spisested; dog ikke længere et konditori, men en restaurant med navnet Els. Konditoriets smukke, oprindelige lokaler kan forsat beundres den dag i dag, da indretningen er bevaret temmelig intakt. Loftet er et tidstypisk glasloft, et såkaldt københavnerloft, og på væggene er seks fine vægmalerier forestillende kvindeskikkelser, der symboliserer de fire årstider samt dansens og musikkens muser. Billederne er malet af Christian Hetch. Til indvielsen beærede H.C. Andersen konditoriet med et digt, og mon ikke at eventyrdigteren på vej ind i konditoriet med italiensk tilsnit og årstiderne på vægmalerierne har bemærket sammenhængen med årstids-medaljonerne – skabt af hans gode ven Thorvaldsen – i Rom tilbage i 1835. Og så var disse medaljoner med de fire årstider bare nogle af det mest populære i København i 1800-tallets midte og dermed i tiden efter billedhuggerens død. Går man ned gennem Nyhavn til Toldbodgade 14, så genfinder man også her 4 medaljoner med årstiderne samt den også yderst populære medaljon med Natten.

L1011376


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s