Thorvaldsens københavnske bopæle

I 1805 er Thorvaldsen bosiddende i Rom, og karrieren som internationalt kendt billedhugger er skudt godt i gang. I København vil man gerne have Thorvaldsen hjem igen, hvorfor han udnævnes til professor i billedhuggerkunst ved Kunstakademiet. Samtidig tildeles Thorvaldsen en fri professorbolig på Charlottenborg. Men han er ikke lige sådan at lokke væk fra Rom og tilbage til Danmark. Professoratet og boligen ender således med at være en stående invitation i 33 år. Kun i forbindelse med Thorvaldsens ophold i København 1819-20, og efter hjemkomsten i 1838 og frem til sin død i 1844 bor Thorvaldsens på Charlottenborg.

Charlottenborgs sydøstlige fløj, hvor Thorvaldsen bag de nærmeste vinduer i stueetagen havde sin samling af værker opbevaret, i porten havde han sit atelier og bag de fjerneste vinduer i stueetagen havde han sin professorbolig.

Den rummelige professorbolig ligger i stueetagen fordelt i dele af to af Charlottenborgs fløje, i det sydlige hjørne og med udsigt til den daværende Botaniske Have. For kunstnerens behagelighed istandsætter man i 1819 forud for besøget boligen med nye gulve og lune kakkelovne samt nye møbler. Opholdet bliver af godt ti måneders varighed, og Thorvaldsen vender først efter sin hjemkomst i 1838 tilbage til sin professorbolig.

Men inden hjemkomsten må professorboligen tilføjes et større antal rum således, at Thorvaldsen også får et atelier at arbejde i, men samtidig også rum for opbevaring af hans mange værker, som i skibsladninger følger med fra Rom. Alle disse værker skulle jo opbevares et sted inden, at Thorvaldsens Museum ville stå helt klart til at slå dørene op for publikum.

Ved sin hjemkomst fra Rom bliver Thorvaldsen også tildelt en kammertjener. Denne kammertjener er Carl Frederik Wilckens. Thorvaldsens levestandard i professorboligen på Charlottenborg er således en ganske anden, end de trange og ydmyge kår, som hans forældre Karen og Gotskalk magtede at skabe for dem selv og deres søn. Gang på gang under sønnens opvækst er familien flyttet og deres bopæle har været i kvarterer, hvor bebyggelsen har været både tæt og ringe.

To årtier efter Thorvaldsens død udgiver kammertjener Wilckens en bog om Thorvaldsen, og i denne kan man læse følgende uddrag om en spadseretur:

“Jeg kunde have Lyst til at see mine Forældres Boliger”, sagde han.

Da vi kom til Hesten paa Kongens Nytorv, hvor der dengang fandtes et Skilderhuus, ved hvilket der stod en Skildvagt, sagde Thorvaldsen:

“Her har jeg engang været arresteret. Det var engang, da jeg tilligemed nogle andre Drenge morede mig med, at den ene efter den anden af os skulle springe ind i Skilderhuset for at blive dreiet rundt af de andre. Det traf sig netop saa uheldigt, at da Touren kom til mig, saae Skildvagten det og fik mig stoppet, for at jeg kunde komme ud, og saa blev der et stort Opløb. Fra Hovedvagten blev der sendt en Patrouille for at see, hvad der var paafærde, og af den blev jeg transporteret som Arrestant hen i Vagten, hvor der blev taget Rapport over mig og derpaa sendt Bud til mine Forældre, som dengang boede i lille Grønnegade (i dag Ny Adelgade). Min Moder kom grædende ind paa Hovedvagten for at høre, hvori hendes Bertels Forbrydelse bestod, hvilket blev hende forklaret, og hun modtog en Advarsel om at passe bedre paa mig og fik derpaa Lov til at tage mig med sig. Advarslen havde ikke været nødvendig; thi fra den Dag følte jeg en sand Rædsel for at komme Skilderhusene for nær.”

Medens Thorvaldsen fortalte mig dette, havde vi naaet Grønnegade, og idet han viste mig Stedet, sagde han:

“Her er jeg født paa anden sal i Sidebygningen. Jeg kunde have stor lyst til at see, hvorledes der seer ud inde i Gaarden.”

Vi gik da ned i Gaarden, men med meget Besvær, thi Trappen derned var meget smal. Da vi kom til Sidehuset, var den imidlertid endnu smallere, og vi indsaa, at det for Thorvaldsen vilde være umuligt at komme op til sine Forældres fordums Bolig, hvorfor vi forlode Huset. Da vi kom ned paa Gaden, sagde han:

“Ja, Wilckens, da vi nu er paa Vandring efter mine Ungdomserindringer, saa lad os ogsaa gaae hen i Aabenraae.”

Da vi kom derhen, viste han mig et dobbelt Sted og sagde meget bevæget:

“Her har mine Forældre ogsaa boet, men her var det en bedre Bolig. See det Vindue paa første Sal over Gadedøren, der havde jeg mit Arbeidsværelse og mine Forældre havde det Værelse ved Siden af. Det vilde more mig at komme derop.”

Hertil bemærkede jeg, “at det kunde vi jo godt, vi kan jo spørge Nogen, som vi veed ikke boer der.” Vi begave os da derop, og Thorvaldsen viste mig Døren til de Værelser, hvor han havde boet med sine Forældre. Da jeg vilde banke paa Døren til hans forrige Værelse, sagde han:

“Nei, Wilckens, nu er jeg tilfreds med hvad jeg har set her.”

“Da vi nu er i Nærheden af Brøndstræde, hvor deres Forældre jo ogsaa har boet, vil De saa ikke gaae derhen med det Samme?” spurgte jeg Thorvaldsen, da vi vare kommet ud paa gaden.

“Jo nok!” svarede han.

Neppe vare vi komne ind i Brøndstræde, førend han strax gjenkjendte Stedet, men da han vilde nærme sig dertil, maate jeg holde ham tilbage, fordi jeg saa en del Fruentimmer af det værste Slags opholde sig i Gadedøren og i Stueetagen. Thorvaldsen lagde ikke Mærke dertil, men da jeg gjorde ham opmærksom derpaa, var han strax villig til at forlade Gaden; dermed endte denne Spadseretur.

Som nævnt af Wilkens bliver Thorvaldsen født i Grønnegade 7, sidebygningen, 2. sal den 19. nov. 1770. Huset er sidenhen revnet ned, men inden det kommer så vidt, opsættes der en portrætmedaljon af billedhuggeren, en mindetavle samt flagstang til ære for Thorvaldsen.

Grønnegade 7, hvor Thorvaldsen blev født i sidebygningen på 2. sal den 19. november 1770. Bemærk portrætmedaljonen, mindetavlen og flagstangen, opsat til ære for Thorvaldsen.

I 1771 flytter familien til Vingårdstæde 12. Bygningen eksisterer ikke længere, og på grunden ligger i dag Magasins P-hus. Omkring 1775 flytter familien igen. Denne gang flytter de til et tagkammer i en bagbygning i Dronningens Tværgade, hvor de bor indtil 1780. Dernæst flytter familien til Ny Adelgade 12, hvor de bor frem til 1787. Begge steder er der i dag nyere bygninger.

Bygningen, som anes til højre i fotoet, er Vingårdstræde 12. Familien Thorvaldsen boede på adressen fra 1771 til cirka 1775, men ikke i den bygning, som anes på fotoet, da denne er nyere. Fotoet giver dog en stemning af stedet.

Familiens næste bopæl er i Laksegade 20, hvor de bor i stueetagen. Huset, som de bor i nedbrænder antagelig helt eller delvist ved Københavns brand i 1795, men bliver genopbygget kort tid derefter. Familien er dog flere år før bybranden flyttet til Åbenrå 13, hvor de lejer det halve af 1. sal i 1789-90. I 1791 bor familien i Store Brøndstræde eller Lille Brøndstræde, som er Københavns største bordelkvarter.Gaderne eksisterer ikke i dag. De lå i karréen mellem Vognmagergade, Landemærket, Gothersgade og Lønporten, hvor Det Danske Filminstitut ligger i dag.

Et kig ned gennem Lille Brønstræde og til højre i fotoet anes begyndelsen på Store Brøndstræde. Familien Thorvaldsen boede kortvarigt i en af gaderne i 1791. Fotoet er taget rundt regnet hundrede år senere.

I 1791 rykker familien tilbage til Åbenrå 13, 1. sal, og nu lejer de hele etagen. Thorvaldsen er jo i mellemtiden blevet en ung mand, og frem til sin afrejse mod Rom i august 1796 bor han sammen med forældrene her og har sit eget arbejdsværelse over gadedøren. Sidenhen opsættes der en mindetavle til ære for Thorvaldsen med teksten: “Her boede Thorvaldsen 1791-96”. I 1935 opsættes endnu en mindetavle, der skænkes af stenhuggermester Peter Schannong og er tegnet af billedhugger Køhnke. I sommeren 1958 rives huset ned; dog bevares førstenævnte mindetavle, som nu indgår i Københavns Museums samling. Den anden mindetavles skæbne fortaber sig til gengæld.

Åbenrå 13, hvor Thorvaldsen boede som ung sammen med sine forældre og før han rejste til Rom. Bemærk mindetavlen over døren. Fotoet er taget få år før bygningens nedrivning.

 

Mindetavlen over indgangsdøren til Åbenrå 13. Mindetavlen blev skænket af stenhuggermester Peter Schannong i 1935. Mindetavlens skæbne ved husets nedrivning kendes ikke.